Du kender nok Carlsberg – de producerer øl, laver reklamer med Mads Mikkelsen på cykel og sponsorerer F.C. København. Men vidste du, at Carlsberg står bag flere store videnskabelige gennembrud, der påvirker din dagligdag, måske mere end du tror?

Af Dan Juul Andersen & David Martin Lemser

På en kølig onsdag morgen, den 10. november 1847 står den 36-årige J.C. Jacobsen for foden af den stejle Valby Bakke, med blikket vendt mod jorden, hvor han snart planter grundstenen til Carlsberg bryggeriet. Den skarpe duft af efterårsblade blander sig med fugten fra jorden, og Jacobsens hjerte slår hårdt, i ren spændingen. Med vilje i sindet forbereder han sig på det eventyr, der skal forvandle ham fra en driftig brygger til en af Danmarks største industrielle pionerer.

Carlsberg, som bliver opkaldt efter J.C. Jacobsens søn, Carl, skal blive et symbol på både fremskridt og tradition. Men for Jacobsen handler det om mere end blot ølproduktion. J. C. Jacobsen starter med at indføre moderne brygteknikker på dansk jord, og han er fast besluttet på, at Carlsbergs øl skal hæve sig over de eksisterende standarder.

I 1875, på Carlsbergs blomstrende bryggerigrund, står J.C. Jacobsen klar til at afsløre sit nyeste projekt: Carlsberg Laboratorium. Et forskningscenter dedikeret til at forstå og forbedre bryggerikunsten. For J.C. Jacobsen er ølbrygning en videnskab såvel som et håndværk, og laboratoriet bliver hurtigt et epicenter for innovation og opdagelse inden for brygningens verden.

Moderne øl

Den 37-årige Emil Christian Hansen står midt i sin forskning på det Chirurgiske Akademi, på Bredgade i København, da han modtager en besked, der vil ændre hans liv og bryggeribranchens historie. J.C. Jacobsen har fulgt Hansens arbejde i 1877 og indså, at han har fundet en forsker med potentiale, til at drive Carlsbergs vision for videnskabelig innovation fremadrettede. J.C. Jacobsen invitation, nedfældet i et brev med omhyggelige formuleringer vidnede om både hans respekt for Hansens evner og hans egen dedikation til videnskabens rolle i bryggeriets udvikling. Han tilbydes ikke blot en ansættelse, men en mulighed for at dykke dybt ned i gæringsprocessens gåder.
“Jeg tror at, jeg kan give Dem beskæftigelse for adskillige måneder alene med det som er Deres specialitet. Undersøgelser af gæringssvampe og bakterier,” skrev Jacobsen, og med dét bliver fundamentet lagt til Carlsbergs fremadrettede forskning, der snart kommer til at redefinere bryggerikunsten.

Onsdagen, den 1. januar 1879 bliver Hansen udnævnt til forstander for laboratoriet, en stilling, han fik tilbudt tirsdag den 1. oktober året forinden, blandt andet pga. sin doktordisputats, Om Organismer i Øl og Ølurt, hvor han systematisk beskrev de mikroorganismer, der optræder i øl og ølurt.  Under Jacobsens mentorskab, bliver Carlsberg kendt som et epicenter for banebrydende forskning med Emil Chr. Hansen i spidsen.
Det er en ære og et ansvar, som Hansen bærer med både dedikation og ambition. Hans dybe engagement i forskning og hans visioner for bryggeriindustrien bliver konstant støttet af Jacobsen, som er lige så investeret i videnskabelige fremskridt som i selve ølproduktionen.

Den støtte viser sig tydeligt, da Jacobsen i september 1881 opfordrer Hansen til at rejse til Alsace i Frankrig for at studere gæringen af vin direkte under vinhøsten. Jacobsen ser muligheden for at høste værdifuld viden, som kan bidrage til Carlsbergs egen forskning i ølgæring. Som han skriver:
“Det her på laboratoriet kunne blive anstillet grundige Undersøgelser af Vingæringen (…) da en sådan undersøgelse upåtvivlelig vil kunne yde vigtige bidrag til studiet af ølgæringen”. Jacobsen forstod, at indsigt i vinens gæringsprocesser kunne åbne nye perspektiver for forbedring af øllets kvalitet.

I 1883, efter års dedikeret forskning, når Hansen sit afgørende gennembrud: isoleringen af en ren gærkultur, som han navngiver, Unterhefe Nr. 1 – (Undergær Nr. 1). Med den opdagelse kan Carlsberg nu undgå de uønskede smagsændringer, som førhen opstod fra vildgær og andre urenheder. Hansens metode til at isolere og rendyrke en enkelt gærcelle skaber en hidtil uset renhed i ølproduktionen og bliver snart en ny standard for bryggeriindustrien verden over. I 1895 – knap ti år senere – bliver undergæren anvendt i hele 157 bryggerier rundt om i verden.

Med den opdagelse har Carlsberg fået en uvurderlig fordel, men Jacobsen vælger at dele teknologien frit med andre bryggerier. For ham er bryggerkunsten noget, der skal løfte alle, og han ved, at industriens fremtid ligger i videnskabens åbne fællesskab. Dette uselviske valg cementerer Carlsbergs ry som globale pionerer og løfter standarden for hele verdens ølproduktion.

Sur eller basisk?

Carlsberg Laboratorium, et sted hvor det lugter af humle, malt og en konstant summen af glasflasker og kolber fylder luften. Blandt rækker af laboratorieborde og komplekse apparater står den passionerede forsker S. P. L. Sørensen, bøjet over sine forsøg.

Hans blik er fokuseret, mens han minutiøst måler hydrogen-ion-koncentrationer – den faktor, der snart skal vise sig at være nøglen til at forstå pH-værdierne og deres betydning for kemiske reaktioner. Sørensen arbejder til langt ud på aftenen, for han er besat af tanken om at forstå, hvordan surhedsgrad påvirker enzymers præstation i brygningen, et mysterium, der stadig undslipper videnskaben.

I 1909 lander hans gennembrud som en revolution i brygningens verden. Med den pH-skala, Sørensen udvikler, får bryggeriet for første gang et redskab, der kan måle og styre surhedsgraden i processen. Han tester pH-niveauer i brygget, justerer dem, tester igen, og det går langsomt op for ham, at han har fundet en metode, som kan sikre en ensartet kvalitet i brygningen. Carlsberg bryggerierne bliver de første, der anvender pH-kontrol i deres produktionsprocesser, og dermed baner Sørensen vejen for en revolutionerende præcision i bryghuset.

Proteinpioneren

En tidlig forårsdag i 1938 står K. Linderstrøm-Lang stille et øjeblik udenfor Carlsberg Laboratoriet. Han ser op mod bygningen, som nu er hans ansvar og arvegods efter den nyligt afdøde S. P. L. Sørensen, hans lærer og mentor. I hånden holder han de gamle nøgler, der ikke blot åbner døren til laboratoriets kemiske afdeling, men også til professorboligen på Gl. Carlsbergvej – en bolig og et liv, han nu træder ind i med respekt for traditionen og en stærk trang til fornyelse. Sørensens arv og forskning fylder hans tanker, men Linderstrøm-Langs sind kredser også om fremtiden; han er klar til at bygge videre og føre laboratoriet frem mod nye opdagelser inden for proteinkemi.

Mens Anden Verdenskrig buldrer og brager i baggrunden og bringer uro til hele Europa, bliver laboratoriet for Linderstrøm-Lang og hans kollegaer et tilflugtssted for intellekt og videnskabelig stræben. Med et stærkt team af dedikerede forskere omkring sig kaster han sig over studiet af proteiners struktur, og han nærmer sig dem ikke længere blot som en samling aminosyrer, men som komplekse molekylære maskiner, hvis funktioner er styret af deres nøje opbyggede hierarkier. I de lyse laboratorielokaler indleder han arbejdet med at afsløre proteiners mangfoldige lag – fra de enkelte aminosyrer til de sekundære, tertiære og endda kvartære strukturer, som gør hvert protein unikt i både form og funktion.

For Linderstrøm-Lang bliver arbejdet en søgen efter at forstå, hvordan proteiner eksisterer som dynamiske strukturer, der forandrer sig i samspil med andre molekyler. Han drømmer om at afdække proteiners hemmeligheder på en måde, der kan kaste lys over kroppens dybeste funktioner, og som samtidig vil sætte nye standarder for biokemisk forskning. I 1951 står K. Linderstrøm-Lang på podiet i et auditorium ved Stanford University i Californien, omgivet af forventningsfulde blikke fra nogle af verdens mest prominente forskere. Det er under de prestigefyldte Lane Medical Lectures, at han skal præsentere sine banebrydende idéer om proteinstruktur – idéer, der vil forme fremtidens biokemi. Med en rolig stemme og skarp præcision introducerer han begreberne “primære, sekundære og tertiære strukturer,” en inddeling, han mener, er essentiel for at forstå, hvordan proteiner opfører sig og udfører deres funktioner. Hans ord fremkalder intense blikke og hurtige notater blandt tilhørerne, der hurtigt fornemmer, at de er vidne til en skelsættende udvidelse af proteinvidenskaben.

Men for Linderstrøm-Lang er teoretiske termer ikke nok. Tilbage på Carlsberg Laboratoriet går han straks i gang med eksperimenter, der kan give håndgribelige beviser for de strukturelle niveauer, han har fremlagt. Ved hjælp af “tungt vand” – vand, hvor hydrogenatomerne er udskiftet med deuterium – undersøger han, hvordan proteinernes struktur påvirker udskiftningen af hydrogenatomer, en metode, der kan afsløre de strukturelle forskelle. Sammen med sit team observerer han, hvordan proteiner ændrer vægtfylde i væskegradienter og dermed bekræfter, at hvert strukturelt niveau har sin egen unikke opførsel og stabilitet.

Carlsbergs ånd for videnskabelige fremskridt er kun blevet stærkere af den landvinding. Frem for at holde den nye viden internt, vælger de at dele opdagelsen med hele verden, hvilket endnu en gang understreger bryggeriets engagement i at fremme global viden og innovation. Sørensens opfindelse cementerer Carlsberg som mere end et bryggeri – en virksomhed, der med enestående videnskabelig indsats løfter både industri og videnskab, og hvis navn blev synonymt med fremskridt og åbenhed.